Din vej til trivsel
og balance i
Krop Sind & Fod
Med udsigt til naturen og i et professionelt miljø glæder jeg mig til at byde dig velkommen. Sammen vil vi finde vejen til din trivsel, mens vi arbejder med dine unikke udfordringer i et tillidsfuldt, trygt og fortroligt rum.
Få hjælp til dine fodlidelser og forkæl dine fødder – velplejede negle og hud giver velvære og hjælper til at smerter lindres. En behandling der får dig til nærmest at svæve herfra.
Find lindring ved at få kombineret din unikke behandling. Udvalgt optimalt til dig, der hvor du står netop nu og hvad du ønsker hjælp til. Der vælges udfra fordele og styrker, som hver behandlingsform bedst byder ind med og alle kan sættes i spil.
Stress, angst og tankemylder, få fremmet indre harmoni og ro. Under behandlingen skabes der en dyb indre mental og fysisk ro, hvorved kroppens naturlige flow kan bringes i balance, fokus flyttes fra at være i hoved til også at mærkes i krop; sammenhængen genskabes.
Oplev dyb afslapning og heling gennem zoneterapi, hvor tryk på specifikke zoner på fødderne stimulerer kroppens naturlige energiflow, balancerer og fremmer generel velvære
Oplev BMS/øre-akupunktur, en skånsom form for akupunktur, der benyttes for at lindre smerte, reducere stress, bedre søvn og styrke kroppens naturlige helingsproces
Meridianmassage kan hjælpe med at lindre spændinger, forbedre cirkulationen, reducere smerte og fremme generel og følelsesmæssig velvære ved at arbejde med kroppens energisystem.
Få personlig coaching til at udforske din indre verden, håndtere kriser og opnå personlige mål. Vi skaber et tillidsfuldt rum for din udvikling, hvor vi sammen finder vejen til glæde og balance.
Klienterne udtaler…
“ Efter 4 behandlinger ved Pia fik jeg endelig mod på at udleve min drøm. NU tør jeg åbne min egen forretning, som jeg har drømt om i så mange år. Hendes kombination af at få ro på mit nervesystem og hendes rolige og coachende spørgsmål, gav mig mod og indsigt til at mærke efter, hvad der holdt mig tilbage.
“Efter 3 behandlinger er min skulder næsten som ny, skal virkelig helt i yderposition for at det gør ondt nu. Jeg har døjet med den i lang tid.
Nu ved jeg hvad jeg skal gøre næste gang jeg får ondt i kroppen.
“Mit nervesystem og krop var helt ødelagt. Jeg kunne faktisk ikke gå eller bruge mine hænder på grund af smerter. Jeg var totalt ramt efter min skilsmisse og det at stå alene med to børn og balancere arbejde og sygedage. Langsomt, fik Pia mig tilbage på fode med både zoneterapi, akupunktur og meridianbane-massage.
Jeg fik også massage ved siden af, da jeg var så spændt i hele kroppen. Men de smerter der var tilbage, kunne kun Pias behandlinger fjerne. Og Pias milde facon og gode spørgsmål fik også mig bevæget hen imod en accept af min skilsmisse.
“Mine varmeste anbefalinger til Pia og hendes magiske hænder og nåle.
Jeg plejer at vælge en kombinationsbehandling, da det giver Pia mulighed for at bruge flere gode ting fra hendes værktøjskasse, som kan hjælpe mig med de problematikker, som jeg kommer med på dagen.
Jeg har mere end en gang oplevet, hvilken afstressende effekt, Pias nåle har på mig.
Jeg vil også nævne, at Pia med simple remedier fik en skadet negl, som har groet forkert i mere end 25 år, til at vokse den rette vej.
Det er fantastisk at have en behandler med så brede kompetencer. Derudover er Pia også et usædvanligt behageligt menneske, som man kun kan føle sig tryg ved” Berit
Pia Beck
Lad mig hjælpe dig med at finde vejen, så du kan leve det liv du ønsker.
Mit navn er Pia Satake Beck og jeg står bag KropSind&Fod. Her får du bredde i dine behandlinger, lige fra proffesionel fodpleje til holistisk helheds behandling.
Jeg møder dig præcis hvor du er i livet. Intet er for stort eller for småt – jeg tager dig alvorligt og lytter til dine udfordringer og ønsker. Med min viden fra Traditionel kinesisk medicin om energi – sammenhængen mellem sindet og kroppen, finder jeg frem til årsag og virkning mellem det du siger og det som kroppen fortæller.
Der arbejdes ud fra en helhedsorienteret tilgang, og alt efter hvad din problematik er, så trækker jeg på zoneterapi, akupunktur, meridianbanemassage og coachende teknikker- i et trygt og fortroligt rum får vi dig nærmere en sund tilstand, hvor du igen kan mærke dig selv og og dine behov, kommer ned i kroppen, får en pause og oplever lindring af dine udfordringer.
I klinikken anvendes nøje udvalgte produkter udfra renhed, kvalitet, etik og miljørigtighed.
Krop sind & fod
Lægeeksamineret
SADF Fodplejer
Med en uddannelse som fodplejer, kan jeg hjælpe dig med at have sunde og velplejede fødder. Uddannelsen giver også kompetence til at behandle kunder med diabetes, gigt og kredsløbslidelser.
Fodplejer – plus lidt mere
Da min baggrund ligger inden for zoneterapien, så ser jeg også bagom dine fod problemer. En ligtorn er f.eks. en overenergi i vævet. Og derfor vil du opleve, at jeg også trykker lidt på din fod, for at hjælpe energien væk og dermed at lindre ligtornene fremover.
Om Krop Sind & Fod
Med en opvækst på landet, har jeg allerede fra barnsben haft en stærk tilknytning til naturen, vigtigheden af trivsel og at brugen af min intuition leder på rette vej. Det at følge årstiderne og fra frø til høst skaber en grundlæggende ydmyghed for livet, for troen på at cyklus følger cyklus og ting giver mening i sidste ende. Min oprindelige uddannelse i teknisk retning, holder mig fast i at al funktion er afstemt efter det store hele. Jeg ser kroppen og sindet som et hele, med en sammenkædet funktion.